• At sikre en karakterfuld afgrænsning af byområdet mod det åbne land.
• At bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv.
• At områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter bevares og forbedres.
• At sikre og forbedre offentlighedens adgang.
• At sikre og udvikle områdets rekreative kvaliteter.
• At skabe grundlag for naturpleje og naturgenopretning.
• At området ikke gøres til genstand for fremtidig byudvikling.

På de højtliggende partier op til fredningsområdets sydlige del er der fundet bebyggelser fra jernalderen, og det formodes, at der også på området omkring Mortenstrupgård, findes beboelser fra samme periode. Fælles for jernaldergårdene er nemlig deres markante landskabellige placering. Gårdene blev anlagt på veldrænede bakketoppe, som lå tæt ved et større engareal, hvor køerne kunne græsse, og hvor der kunne høstes hø til vinterfoder.

Senere, fra middelalderen til nutiden, har der i tidens løb været en række møller eller værker, som udnyttede vandets fald langs Usserød å. I 2005 blev der ved Usserød Å sydvest for fredningsområdet fundet resterne af en vandmølle, som måske er fra 1100- eller 1200-årene.

Både Mortenstrupgård og St. Svenstrup er sandsynligvis allerede anlagt i tiden 1000-1300 på ordre fra områdets herre- måske slotsherren på Hørsholm Gods. Situationen har sandsynligvis været den, at der på denne lokalitet har været ressourcer i form af enge, jord egnet til korndyrkning, tørvemose osv., men ressourcerne har været for knappe til, at der kunne anlæges en hel landsby med flere gårde. Derfor lod man enestegårde anlægge centralt i forhold til disse ressourcer.

Umiddelbart omkring Mortenstrupgård findes jord, der egner sig til korndyrkning, længere væk findes engarealer og tørvemose, og sidst men ikke mindst løber Usserød Å gennem forhaven. Og sådan har forholdet mellem gård og ressourcer været gennm århundreder.

Gården i kombination med det omkringliggende landskab, er derfor en museumsgenstand på samme måde som de gule bygninger omkring Folehavevej og Sdr. Jagtvej. Mortenstrupgårds nuværende bygninger er blevet til over en lang periode. De ældste stammer fra ca. 1750.

Tættest ned mod åen bygges to rekonstruktioner af de 7500 år gamle unikke stenalderhytter, som museet har udgravet ved Nivå. Ud for hytterne indrettes bålplads, hvor børnene kan lave mad og fremstille redskaber som i stenalderen. Højere oppe på marken rejses et eller flere jernalderhuse, som er rekonstrueret på baggrund af de fund, museet har udgravet ved Mariehøj og Ørbækgård tæt ved Mortenstrupgård. Inde i husene eller på pladsen udenfor kan børnene fremstille keramik, smede jernredskaber, male korn og lave mad, som man gjorde det i jernalderen for 2000 år siden.

Den første stenalderboplads blev bygget i foråret 2006.

Fuglelivet i området er meget varieret. Langs åen ses en fast bestand af gråænder mens fiskehejre kan ses i større og mindre flokke. Om vinteren gæstes åløbet af blandt andet lille lappedykker, vandstær og isfugl. Kratbevoksningerne er tilholdssted for mange skader og skoven huser en lille koloni af råger. Sommernætterne domineres af nattergalens sang og kærsangeren yngler i området ligesom rørspurven har holdt til i rørskoven. Lærker og skovspurve er talrige.

Der er opsat en redekasse for tårnfalk i en høj popppel ved skolestien langs Usserød Å og den er i brug hvert år. Af rovfugle træffes musvåger regelmæssigt hele året og derudover er iagttaget fiskeørn og rørhøg. Spurvehøg jager ofte over de åbne arealer. Der yngler fasaner på arealet. Om vinteren besøges området af mange frøædere: grønsisken, stillits, grønirisk, bynkefugl og flokke af sjaggere, silkehaler og vindrosler fouragerer på tjørnebær og røn.

Der findes en del markmus og muldvarpe i området ligesom mosegrise er aktive langs åløbet. Ræven træffes ofte og har sine stier gennem terrænet, ligesom rådyr ses med jævne mellemrum.

I fredningsområdet har Usserød Å gennemgået en omfattende genslyngning, samtidig med at åen har fået mulighed for at oversvømme lavtliggende engarealer. Variation i vandhastighed har givet langt bedre vilkår for åens dyre- og planteliv. Reguleringen var et led i et større naturgenopretningsprojekt, som også omfattede etablering af et avanceret reguleringsbygværk ved Sjælsø, hvorefter der er sikret en større vandføring i Usserød Å i sommerperioden.

Visuelt fremstår Usserød Å nu som et mere oprindeligt, dynamisk og oplevelsesrigt naturmiljø. Landskabet omkring Mortenstrupgård og St. Svenstrup er et klassisk nordsjællandsk kulturlandskab præget af dyrkning gennem generationer. Det er hensigten at bibeholde området som et åbent kulturlandskab.

Kvæget, der normalt består af 6-7 kvier, udsættes på arealerne øst for Mortenstrupgård mellem gården og åen samt på den nordlige side af Mortenstrupvej i foråret, og indfanges og slagtes i september/oktober samme år. Foreningen har adgang for både aktive (får del i slagtekødet) og passive medlemmer.